|
Henrys er på samme tid en gammel og stor drøm, som siden 1. marts 2007 har haft sin base på cirka 80 kvadratmeter midt i Harald Blåtand og Gorm Den Gamles tidligere hjemby.
Butikken er smukt placeret med Jellingstenene, gravhøjene samt Jelling Kirke som tætte genboer på den modsatte side af vejen, og en anden tæt nabo er Kongernes Jelling.
I butikken forsøger jeg at blande nyt med gammelt, jeg ønsker at præsentere værtindegaver, både klassiske og unikke varer, der redder manden, som liiiige glemte bryllupsdagen eller bare noget, som man ikke lever foruden i sit eget hjem – brugskunst, blomster, ”gamle” møbler og interiør af alle slags, men det er også muligt at finde tøj, sko/støvler samt masser af accessories. Og stort set alt er til salg i butikken – også dele af inventaret.
Hensigten er at skabe en hyggelig og anderledes indkøbsoase for såvel byens borgere som de mange turister, der hvert år besøger Jelling.
Min baggrund er blandt andet en butiksuddannelse samt otte år som blomsterdekoratør, så jeg føler mig godt rustet til at byde dig velkommen på Gormsgade 17.
Jeg er født i 1970, bor i hus i Jelling sammen med min mand, der er ansat som administrerende fejedreng i butikken, samt vores to piger, Olivia og Frederikke.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen. Kærligst Henriette (eller Henry)
|